Stress er egentligt noget ganske naturligt. Det er en nødvendig reaktion når vi udsættes for en belastning. Stressreaktionen er på et biologisk plan nødvendigt, for at kroppen kan fordele ressourcer til forskellige dele af kroppen.

Stressreaktionen giver mere blod til hjernen, så vi kan koncentrere os om en vanskelig opgave.

Den giver mere muskelstyrke og øger endda immunforsvarets reaktion.

Men det er vel og mærke ved ’positiv stress’, det stress vi kan udsætte os selv for, når vi fx. tager en tur i rutsjebanen, det kilder i maven, og er slet ikke ubehageligt. Takket være et vist mål af stress kan vores præstationsevne skærpes, når vi står foran en vanskelig opgave.

Noget andet er så det man kalder ’negativ stress’. Der er meget som påvirker os og som kan give anledning til stress. Ting som sker nu og hér, ting for skete for os engang i fortiden, dér og da - og ting som kan ske i fremtiden. Alle forandringer, det være sig positive eller negative, kan give stress. Et kontinuerligt præstationspres over længere tid, som den studerende eller den som arbejder i erhvervslivet kan møde, kan over tid blive et problem, og gøre studielivet eller jobbet til en lidelse. Jo flere faktorer som påvirker os over længere tid jo større er risikoen for ’negativ stress’ og at vi får problemer med det.

Vi reagerer forskelligt på stress, og der kan være perioder i vore liv hvor vi bedre tåler stress end andre. Det er vigtigt, at man er bevidst om sine egne reaktioner på stress og at man lærer sig forskellen på ’positiv stress’, at have travlt, og ’negativ stress’. Er man bevidst om det, har man en bedre mulighed, for at vide, hvornår man behøver at koble af, for at komme til hægterne igen.